Elektras breve
Mathilde Moestrup er en ny stemme i dansk skønlitteratur, hun skriver om ensomhed og smertelige brud i familien.
To kvinder bor på hver sin sal i en villa på Østerbro. Den ældste har gennem årtier levet et strikst afgrænset liv med gåture gennem kvarterets blomstrende gader; den yngste er endt der midt i en hvirvel af midlertidige lejeforhold på det københavnske boligmarked.
Begge kvinder er blevet forladt af deres brødre uden forklaring. I forsøget på at forstå hvorfor udspionerer og stalker de hinanden. Måske kan nogle maskinskrevne breve underskrevet af en Elektra give svar?
“Mathilde Moestrup skriver mildt morderisk og enfoldigt intelligent. Hun formår ligesom Delphine de Vigan at sammensmelte litteratur, spænding og litteraturkritik, og hun rumsterer ligesom Kierkegaard i ‘Enten-Eller’ med gamle chatoller, gulnede breve, knirkende skuffer og pseudonymer… Romanen er et stykke finmekanik af litterære referencer, alt imens den blidt som blomstervand flyder gennem sin smukke, længselsfulde familiehistorie, nem at følge i et umiddelbart nærvær, men sitrende af en underliggende tragedie. “ - Bjørn Bredal, Information
Mathilde Moestrup er en ny stemme i dansk skønlitteratur, hun skriver om ensomhed og smertelige brud i familien.
To kvinder bor på hver sin sal i en villa på Østerbro. Den ældste har gennem årtier levet et strikst afgrænset liv med gåture gennem kvarterets blomstrende gader; den yngste er endt der midt i en hvirvel af midlertidige lejeforhold på det københavnske boligmarked.
Begge kvinder er blevet forladt af deres brødre uden forklaring. I forsøget på at forstå hvorfor udspionerer og stalker de hinanden. Måske kan nogle maskinskrevne breve underskrevet af en Elektra give svar?
“Mathilde Moestrup skriver mildt morderisk og enfoldigt intelligent. Hun formår ligesom Delphine de Vigan at sammensmelte litteratur, spænding og litteraturkritik, og hun rumsterer ligesom Kierkegaard i ‘Enten-Eller’ med gamle chatoller, gulnede breve, knirkende skuffer og pseudonymer… Romanen er et stykke finmekanik af litterære referencer, alt imens den blidt som blomstervand flyder gennem sin smukke, længselsfulde familiehistorie, nem at følge i et umiddelbart nærvær, men sitrende af en underliggende tragedie. “ - Bjørn Bredal, Information
Mathilde Moestrup er en ny stemme i dansk skønlitteratur, hun skriver om ensomhed og smertelige brud i familien.
To kvinder bor på hver sin sal i en villa på Østerbro. Den ældste har gennem årtier levet et strikst afgrænset liv med gåture gennem kvarterets blomstrende gader; den yngste er endt der midt i en hvirvel af midlertidige lejeforhold på det københavnske boligmarked.
Begge kvinder er blevet forladt af deres brødre uden forklaring. I forsøget på at forstå hvorfor udspionerer og stalker de hinanden. Måske kan nogle maskinskrevne breve underskrevet af en Elektra give svar?
“Mathilde Moestrup skriver mildt morderisk og enfoldigt intelligent. Hun formår ligesom Delphine de Vigan at sammensmelte litteratur, spænding og litteraturkritik, og hun rumsterer ligesom Kierkegaard i ‘Enten-Eller’ med gamle chatoller, gulnede breve, knirkende skuffer og pseudonymer… Romanen er et stykke finmekanik af litterære referencer, alt imens den blidt som blomstervand flyder gennem sin smukke, længselsfulde familiehistorie, nem at følge i et umiddelbart nærvær, men sitrende af en underliggende tragedie. “ - Bjørn Bredal, Information