Fotografiet så på mig
Katja Petrowskajas bog er en illustreret samling kortprosa. Fotografiet så på mig tager, som titlen fortæller, udgangspunkt i et fotografi der har fanget Petrowskajas opmærksomhed, og fortæller derfra personligt, politisk og kulturpolitisk om nutidens verden, det kan være de spøgelsesagtige blomster i Tjernobyl-herbariet, en ukrainsk minearbejders røgindhyllede ansigt på Venedig-biennalen eller et syrisk flygtningepar der går i land på Lesbos, trykt i »New York Times«. Hvad definerer nutiden? Måske det billede der vises på udstillinger eller kører forbi på store skilte eller flimrer hen vores skærme? Hvordan kan man sætte ord på når man fanges ind og bliver forvirret eller undrer sig?
Med disse tekster, der har været trykt i »Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung« siden 2015, har Katja Petrowskaja skabt sin egen genre: kortprosa der fortætter landskab, biografi, nutidshistorie og form på en meget afgrænset plads. Og dette kan lade sig gøre fordi hun har en personlig holdning til det hele – hvad enten det er et foto af en gammel dame der bliver transporteret op af en stolelift i Kaukasus eller en husmur i Bruxelles efter terrorangrebet.
Katja Petrowskajas bog er en illustreret samling kortprosa. Fotografiet så på mig tager, som titlen fortæller, udgangspunkt i et fotografi der har fanget Petrowskajas opmærksomhed, og fortæller derfra personligt, politisk og kulturpolitisk om nutidens verden, det kan være de spøgelsesagtige blomster i Tjernobyl-herbariet, en ukrainsk minearbejders røgindhyllede ansigt på Venedig-biennalen eller et syrisk flygtningepar der går i land på Lesbos, trykt i »New York Times«. Hvad definerer nutiden? Måske det billede der vises på udstillinger eller kører forbi på store skilte eller flimrer hen vores skærme? Hvordan kan man sætte ord på når man fanges ind og bliver forvirret eller undrer sig?
Med disse tekster, der har været trykt i »Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung« siden 2015, har Katja Petrowskaja skabt sin egen genre: kortprosa der fortætter landskab, biografi, nutidshistorie og form på en meget afgrænset plads. Og dette kan lade sig gøre fordi hun har en personlig holdning til det hele – hvad enten det er et foto af en gammel dame der bliver transporteret op af en stolelift i Kaukasus eller en husmur i Bruxelles efter terrorangrebet.
Katja Petrowskajas bog er en illustreret samling kortprosa. Fotografiet så på mig tager, som titlen fortæller, udgangspunkt i et fotografi der har fanget Petrowskajas opmærksomhed, og fortæller derfra personligt, politisk og kulturpolitisk om nutidens verden, det kan være de spøgelsesagtige blomster i Tjernobyl-herbariet, en ukrainsk minearbejders røgindhyllede ansigt på Venedig-biennalen eller et syrisk flygtningepar der går i land på Lesbos, trykt i »New York Times«. Hvad definerer nutiden? Måske det billede der vises på udstillinger eller kører forbi på store skilte eller flimrer hen vores skærme? Hvordan kan man sætte ord på når man fanges ind og bliver forvirret eller undrer sig?
Med disse tekster, der har været trykt i »Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung« siden 2015, har Katja Petrowskaja skabt sin egen genre: kortprosa der fortætter landskab, biografi, nutidshistorie og form på en meget afgrænset plads. Og dette kan lade sig gøre fordi hun har en personlig holdning til det hele – hvad enten det er et foto af en gammel dame der bliver transporteret op af en stolelift i Kaukasus eller en husmur i Bruxelles efter terrorangrebet.
