Hjemsøgelser
Bag pseudonymet Vernon Lee gemmer sig den britiske forfatter Violet Page (1856-1935), der var en markant skikkelse blandt europæiske intellektuelle omkring forrige århundrede. Lee levede størstedelen af sit liv i Sydeuropa og var en spektakulær personlighed: En autoritet inden for italiensk renæssancekunst, erklæret feminist og pacifist, klædt i herretøj og en højt respekteret skønlitterær forfatter.
Novellesamlingen ‘Hjemsøgelser’ (1889) består af de fire noveller Amour Dure, Dionea, Oke af Okehurst og En grusom stemme. Alle fire handler om overnaturlige hændelser – spøgelser, besættelser og gudinder. De stemningsfulde og detaljerige tekster fremmaner så levende historier at de manifesterer sig som kropslige oplevelser hos læseren – lige fra den snigende rædsels kuldegysninger til afslappet velbehag. Lee har arbejdet bevidst med denne teknik og gør det mesterligt.
Lees forfatterskab omfatter værker inden for kunsthistorie, kunstteori, feminisme, rejselitteratur og skønlitteratur. Blandt andet formulerede Lee på det kunstteoretiske område sammen med sin partner Kit Anstruther-Thomson et yderst fremsynet æstetisk begreb kaldet empatisk æstetik.
Lee gik i glemmebogen efter at have mistet indflydelse og anseelse i kølvandet på Første Verdenskrig på grund af sin erklærede pacifisme, men både det empatiske æstetikbegreb, der fokuserer på kropslige oplevelser af kunst, og Lees skønlitteratur har siden 1990erne været genstand for fornyet interesse.
Bag pseudonymet Vernon Lee gemmer sig den britiske forfatter Violet Page (1856-1935), der var en markant skikkelse blandt europæiske intellektuelle omkring forrige århundrede. Lee levede størstedelen af sit liv i Sydeuropa og var en spektakulær personlighed: En autoritet inden for italiensk renæssancekunst, erklæret feminist og pacifist, klædt i herretøj og en højt respekteret skønlitterær forfatter.
Novellesamlingen ‘Hjemsøgelser’ (1889) består af de fire noveller Amour Dure, Dionea, Oke af Okehurst og En grusom stemme. Alle fire handler om overnaturlige hændelser – spøgelser, besættelser og gudinder. De stemningsfulde og detaljerige tekster fremmaner så levende historier at de manifesterer sig som kropslige oplevelser hos læseren – lige fra den snigende rædsels kuldegysninger til afslappet velbehag. Lee har arbejdet bevidst med denne teknik og gør det mesterligt.
Lees forfatterskab omfatter værker inden for kunsthistorie, kunstteori, feminisme, rejselitteratur og skønlitteratur. Blandt andet formulerede Lee på det kunstteoretiske område sammen med sin partner Kit Anstruther-Thomson et yderst fremsynet æstetisk begreb kaldet empatisk æstetik.
Lee gik i glemmebogen efter at have mistet indflydelse og anseelse i kølvandet på Første Verdenskrig på grund af sin erklærede pacifisme, men både det empatiske æstetikbegreb, der fokuserer på kropslige oplevelser af kunst, og Lees skønlitteratur har siden 1990erne været genstand for fornyet interesse.
Bag pseudonymet Vernon Lee gemmer sig den britiske forfatter Violet Page (1856-1935), der var en markant skikkelse blandt europæiske intellektuelle omkring forrige århundrede. Lee levede størstedelen af sit liv i Sydeuropa og var en spektakulær personlighed: En autoritet inden for italiensk renæssancekunst, erklæret feminist og pacifist, klædt i herretøj og en højt respekteret skønlitterær forfatter.
Novellesamlingen ‘Hjemsøgelser’ (1889) består af de fire noveller Amour Dure, Dionea, Oke af Okehurst og En grusom stemme. Alle fire handler om overnaturlige hændelser – spøgelser, besættelser og gudinder. De stemningsfulde og detaljerige tekster fremmaner så levende historier at de manifesterer sig som kropslige oplevelser hos læseren – lige fra den snigende rædsels kuldegysninger til afslappet velbehag. Lee har arbejdet bevidst med denne teknik og gør det mesterligt.
Lees forfatterskab omfatter værker inden for kunsthistorie, kunstteori, feminisme, rejselitteratur og skønlitteratur. Blandt andet formulerede Lee på det kunstteoretiske område sammen med sin partner Kit Anstruther-Thomson et yderst fremsynet æstetisk begreb kaldet empatisk æstetik.
Lee gik i glemmebogen efter at have mistet indflydelse og anseelse i kølvandet på Første Verdenskrig på grund af sin erklærede pacifisme, men både det empatiske æstetikbegreb, der fokuserer på kropslige oplevelser af kunst, og Lees skønlitteratur har siden 1990erne været genstand for fornyet interesse.
