Efterskælv
I efterdønningerne af en skilsmisse står en kvinde med sine to døtre. Hun er ramt, rasende og sårbar, og samtidig må hun definere rollen som kvinde, mor og menneske på ny. Og hun må forholde sig til egne bristede illusioner såvel som omverdenens forestillinger og konventioner.
Som fraskilt føler hun sig kastet ud af fællesskabet af mere vellykkede kernefamilier og gifte venner, der trænger sig på med velmenende råd. Kan hun genfinde fodfæstet og skabe en ny hverdag for sig selv og sine børn, når intet længere føles stabilt eller normalt? Hvordan er man en god mor for sine teenagebørn? Og hvad med kærligheden?
Efterskælv udkom på engelsk i 2012 og vakte stor debat. Den foregriber på mange måde den banebrydende og roste Faye-trilogi (Omrids, Transit og Kudos), der har gjort Rachel Cusk verdensberømt som en fornyer af romankunsten
I Efterskælv vender hun blikket indad og ser på parforholdet, kærligheden, moder- og forældreskabet gennem sit præcise og usentimentale sprog. Det er en undersøgelse og en fortælling, hvor sandhedssøgen aldrig går på kompromis med sprogets og fiktionens skønhed. Cusk forener lynskarp analyse med en rammende og rå beskrivelse af mennesker og relationer i krise og forandring. Det er en bog om en kvinde og en lille familie på vej gennem kaos fra et sted til et andet, fra en livsform til en anden.
I efterdønningerne af en skilsmisse står en kvinde med sine to døtre. Hun er ramt, rasende og sårbar, og samtidig må hun definere rollen som kvinde, mor og menneske på ny. Og hun må forholde sig til egne bristede illusioner såvel som omverdenens forestillinger og konventioner.
Som fraskilt føler hun sig kastet ud af fællesskabet af mere vellykkede kernefamilier og gifte venner, der trænger sig på med velmenende råd. Kan hun genfinde fodfæstet og skabe en ny hverdag for sig selv og sine børn, når intet længere føles stabilt eller normalt? Hvordan er man en god mor for sine teenagebørn? Og hvad med kærligheden?
Efterskælv udkom på engelsk i 2012 og vakte stor debat. Den foregriber på mange måde den banebrydende og roste Faye-trilogi (Omrids, Transit og Kudos), der har gjort Rachel Cusk verdensberømt som en fornyer af romankunsten
I Efterskælv vender hun blikket indad og ser på parforholdet, kærligheden, moder- og forældreskabet gennem sit præcise og usentimentale sprog. Det er en undersøgelse og en fortælling, hvor sandhedssøgen aldrig går på kompromis med sprogets og fiktionens skønhed. Cusk forener lynskarp analyse med en rammende og rå beskrivelse af mennesker og relationer i krise og forandring. Det er en bog om en kvinde og en lille familie på vej gennem kaos fra et sted til et andet, fra en livsform til en anden.
I efterdønningerne af en skilsmisse står en kvinde med sine to døtre. Hun er ramt, rasende og sårbar, og samtidig må hun definere rollen som kvinde, mor og menneske på ny. Og hun må forholde sig til egne bristede illusioner såvel som omverdenens forestillinger og konventioner.
Som fraskilt føler hun sig kastet ud af fællesskabet af mere vellykkede kernefamilier og gifte venner, der trænger sig på med velmenende råd. Kan hun genfinde fodfæstet og skabe en ny hverdag for sig selv og sine børn, når intet længere føles stabilt eller normalt? Hvordan er man en god mor for sine teenagebørn? Og hvad med kærligheden?
Efterskælv udkom på engelsk i 2012 og vakte stor debat. Den foregriber på mange måde den banebrydende og roste Faye-trilogi (Omrids, Transit og Kudos), der har gjort Rachel Cusk verdensberømt som en fornyer af romankunsten
I Efterskælv vender hun blikket indad og ser på parforholdet, kærligheden, moder- og forældreskabet gennem sit præcise og usentimentale sprog. Det er en undersøgelse og en fortælling, hvor sandhedssøgen aldrig går på kompromis med sprogets og fiktionens skønhed. Cusk forener lynskarp analyse med en rammende og rå beskrivelse af mennesker og relationer i krise og forandring. Det er en bog om en kvinde og en lille familie på vej gennem kaos fra et sted til et andet, fra en livsform til en anden.
“Somme tider, i badet, græder børnene. Det at være nøgen eller det varme vand eller det trøstende i den velkendte rutine - ja, et eller andet løsner hæfteplasterfølelserne så såret nedenunder bliver blotlagt. Det er min opfattelse at jeg gav dem det står, så nu må jeg tage hele skylden på mig. Endnu en version af det heroiske hvor helten og skurken er så svære at skelne fra hinanden. Jeg gjorde dem fortræd, og på den måde lærte jeg for alvor at elske dem. Eller rettere vedkendte jeg mig den, vedkendte mig min kærlighed. Vedkendte mig hvor stor den var.”
